Er kommunikation om social mobilisering via nettet mere legitimt?
Christie og jeg er godt igang med at afgrænse, afgrænse og atter afgrænse vores empiri. Hvor meget skal vi egentlig undersøge af ungdomshusbevægelsens brug af digitale medier.
Vi håber mandagens vejledning giver noget klaring for os.
Og typisk mig, hver gang jeg vil prøve begrænse mig og netop gå i dybden med vores studiefelt, så dukker der et fantastisk blogindlæg på (eller rettere, jeg finder det…) som endnu noget nyt og spændende.
Dette indlæg af Lev Grossman fortæller om to meget forskellige måder at organisere sig og udføre en social handling gennem digitale medier. Den første måde er en smuk historie om en stjålen Xbox, der findes igen, fordi offeret blogger om det og folk så hjælper (ligesom Shirkys eksempel). Den anden måde, derimod, er, hvordan en person skriver på nettet, at et hus er efterladt og man må komme og tage indholdet. Det gør folk så, ergo de stjæler ting fra en bolig, fordi huset ikke var efterladt.
At organisere sig gennem nettet er altså ikke bare ren idyl, vi er vist også dumme! Og bare fordi det står på nettet, så er det legitimt at udføre dumme sociale handlinger. Det er jo min egen personlige holdning.
Mere videnskabeligt set, så er det interessante i de to forskellige historier, at nettets brug fordrer social handlinger. Og ikke bare en simpel social handling, men ressourcefyldte, affektorienterede og fysiske handlinger mellem folk som ikke nødvendigvis kender hianden, men agerer indenfor samme fælles referenceramme (man kunne næste sige kollektiv identitet…). Dem, der hjælper offeret med den stjålne Xbox kender ikke vedkommende, men synes det er forkert og benytter derfor deres kompetencer. Dem, som stjæler i huset, tror, at det er i orden at tage ting, når nu en har skrevet, at det er efterladt og flere gør det sammen.
Når der opfordres til social handlen via nettet fx Den 3. april belejrer vi Rådhuset under borgerrepræsentationsmødet. Vi gider ikke mere pis – og slet ikke mere papir. (fra Blokr.nu) - virker det så mere effektiv og hurtigt end hvis det foregik på anden vis fx via analoge medier? Det virker sådan. Derudover er den manglende dømmekraft mere interessant i og med devisen om - Står det på nettet så er det sandt og så må jeg gøre det…
Så mit spørgsmål bliver vel er belejringen af Rådhuset ved Blokr en mere legitim aktion for mange mennesker, fordi det kommunikeres ud gennem webben?
Filed under Inspiration, empiri |2 Responses to “Er kommunikation om social mobilisering via nettet mere legitimt?”
Leave a Reply
I liked reading your blog…keep up the good work.
Great job on your blog.