Så er vi i gang igen…

eller det er lidt svært at komme rigtigt igang!

Ferie!

Ja, så holder vi altså ferie for at samle kræfter til det sidste ryk:-) ses snart.

Ny bog om mobilisering og social teknologier

Lige som man surfer lidt på webben og tror at det ikke skal handle om specialet, tager man fejl.

En ny bog om, hvordan sociale teknologier kan anvendes til mobiliseringer kommet. Den hedder Mobilizing Generation 2.: a practical guide to using Web 2.0 technologies to recruit, organize and engage Youth.

Bogen er yderst praktisk orienteret og nok ikke lige så anvendelig for specialet. Den siger dog noget om, at det er for alvor begyndt at gå op for folk, at internettet og mobiltelefonen er stærke teknologier for forsamling af mennesker. Skal vi gøre noget sammen får vi en blog, wiki, hinandens telefonnumre og laver en smsgruppe, indgår i en netværkstjeneste eller lign.

Vi mødes stadigvæk på torvet, men vi mødes også i cyberspace - det er der forandringen ligger fra tidligere. Danah Boyd udtaler i øvrigt ideen om torvet i cyberspace som the networked public.

Bogen er selvfølgelig bestilt.

Lidt definition om mobilisering og digitale medier

Vi er som sagt i gang med skriveriet, så her er et lille udpluk af vores aktuelle definition af mobiliseringsbegrebet og de digitale mediers roller heri.

Vi forstår mobilisering som en proces, hvor en gruppe af individer går fra passivitet til aktiv deltagelse i en kollektiv handling, som har et tydeligt offentligt formål. Målet for mobilisering er den offentlige kollektive handling, hvorfor mobilisering derfor skal forstås i sammenhæng med.

At analysere denne proces sker som følge heraf ved at undersøge, hvordan gruppe sætter sig i besiddelse af en mængde ressourcer for at udføre den kollektive handling.

Med dette for øje og i forhold tiI vores empiriske felt, så anvendes digitale medier til at erhverve ressourcer. I denne forstand bliver digitale medier et redskab i og til mobilisering.

Ved at forstå digitale medier som et sæt af redskaber, så udelukkes andre betydninger af hvad de kan være fx digitale medier som signalværdi eller som underholdning. Når vi epistemologisk set operer med et instrumentelt perspektiv, så betyder det, at de digitale medier ses som en del af en værktøjskasse, der bidrager til, understøtter og supplerer mobilisering eller med andre ord social praksis.

Litteratur: Charles Tilly 1978

Der skrives, gør der…

Efter endt empiriindsamling har vi været i skrive-mode. Christie gik til metode afsnittet og jeg gik til teorien.

Puha - vi er allerede nået langt, men jeg synes, der stadig er langt igen. Vi skal sige så mange kloge ord på så lidt!

Og hver gang jeg læser noget, virker det klogt eller yderst kritiserbart: Shirky er klog, Rheingold er klog, Jenkins er klog, Lovink er klog, Scholz er klog og ikke mindst vores vejleder. - Så nu fedtes der, ville nogle nok sige, og jep det gør der!

Og nu er jeg lige stødt på et nyt begreb: tactical media -  som er når fx aktivister benytter medier eller også sagt besætter medierede rum til at opnå en stemme mod dominerende strukturer som kapitalisme, massemedier, stater eller lign. Begrebet kan vi bruge i forhold til yderligere at nuancere forståelsen af hvordan digitale medier anvendes som redskaber til aktivistiske formål - længere, analytisk set, er jeg ikke lige nået:-)

Pointen med denne post er nok bare at,  puha - det tager laaaang tid at skrive (og det er fedt og hårdt på samme tid).

Så er empirien indsamlet!

Vi har samlet empiri ind nu og det er blevet til ret meget, som vi glæder os til at analysere.

Masser af smskæder, masser af brug af webben til informationsspredning, masser af brug af social software fx Myspace eller gmail-konto, fakta om bevægelsen, en stk. deltagerobservation, to stk. fantastiske fokusgruppeinterview.

Tusind tak til vores informanter:-)

Blokr afviklet

Vi fokuserer jo som sagt på aktivistiske handlinger efter ungdomshusets rydning og vi har især (eller kun) haft aktionen Blokr i sigte. Blokr blev afviklet i går, hvor vi var med som deltagerobservatører. Det var rigtig sjovt og en meget lang gåtur fra Vesterbro Torv, ud til Christiania og til Nørrebro. Efter 4 timer på vores ben, endte vi ved Nørrebrohallen, hvor festen fortsatte.

Vi talte selv mellem 720 og 1000 mennesker, der gik fra Vesterbro Torv, Politiken har talt 1400-1500 (skrevet analogt) og Modkraft sætter tallet på 3000, da de har talt undervejs, hvor flere stødte til.

Se flere billeder på Flickr.

Ny problemformulering og mange mobs

Efter en god gang vejledning i går, har  vi igen transformeret vores problemformulering:

Hvordan er digitale medier blevet brugt til mobilisering i græsrodsaktiviteter, nærmere eksemplificeret ved aktivistiske handlinger efter rydningen af Ungdomshuset i København (marts 2007) Og hvilken effekt har det?

Vi har altså fjernet spørgsmål 2 som lød hvordan kan digitale medier gennem mobilisering være politisk agendasættende? og er nu igang med en mere empirisk opgave.

Derudover har vi jo Rheingolds ide om Smart Mobs som teoretisk ramme og også nu som analytisk begreb.

Smart Mobs er et udtryk for teknologisk medieret kollektiv adfærd, der umiddelbart kan opstå gennem selvstyrende social organisation. Det såkaldte smarte ved Smart Mobs er, ifølge Rheingold, den magtfulde ressource, som medieret kollektiv adfærd kan indeholde fx forsamling på gaden.

Der findes som nævnt også Flashmobs og nu faldt jeg lige over Carrotmobs.

Kommer der mon flere mobs?  Dogmobs, Lovemobs eller Bombmobs…

Er kommunikation om social mobilisering via nettet mere legitimt?

Christie og jeg er godt igang med at afgrænse, afgrænse og atter afgrænse vores empiri. Hvor meget skal vi egentlig undersøge af ungdomshusbevægelsens brug af digitale medier.

Vi håber mandagens vejledning giver noget klaring for os.

Og typisk mig, hver gang jeg vil prøve begrænse mig og netop gå i dybden med vores studiefelt, så dukker der et fantastisk blogindlæg på (eller rettere, jeg finder det…) som endnu noget nyt og spændende.

Dette indlæg af Lev Grossman fortæller om to meget forskellige måder at organisere sig og udføre en social handling gennem digitale medier. Den første måde er en smuk historie om en stjålen Xbox, der findes igen, fordi offeret blogger om det og folk så hjælper (ligesom Shirkys eksempel). Den anden måde, derimod, er, hvordan en person skriver på nettet, at et hus er efterladt og man må komme og tage indholdet. Det gør folk så, ergo de stjæler ting fra en bolig, fordi huset ikke var efterladt.
At organisere sig gennem nettet er altså ikke bare ren idyl, vi er vist også dumme! Og bare fordi det står på nettet, så er det legitimt at udføre dumme sociale handlinger. Det er jo min egen personlige holdning.

Mere videnskabeligt set, så er det interessante i de to forskellige historier, at nettets brug fordrer social handlinger. Og ikke bare en simpel social handling, men ressourcefyldte, affektorienterede og fysiske handlinger mellem folk som ikke nødvendigvis kender hianden, men agerer indenfor samme fælles referenceramme (man kunne næste sige kollektiv identitet…). Dem, der hjælper offeret med den stjålne Xbox kender ikke vedkommende, men synes det er forkert og benytter derfor deres kompetencer. Dem, som stjæler i huset, tror, at det er i orden at tage ting, når nu en har skrevet, at det er efterladt og flere gør det sammen.

Når der opfordres til social handlen via nettet fx Den 3. april belejrer vi Rådhuset under borgerrepræsentationsmødet. Vi gider ikke mere pis – og slet ikke mere papir. (fra Blokr.nu) - virker det så mere effektiv og hurtigt end hvis det foregik på anden vis fx via analoge medier? Det virker sådan. Derudover er den manglende dømmekraft mere interessant i og med devisen om - Står det på nettet så er det sandt og så må jeg gøre det…

Så mit spørgsmål bliver vel er belejringen af Rådhuset ved Blokr en mere legitim aktion for mange mennesker, fordi det kommunikeres ud gennem webben?

Kloge ord fra Shirky

Clay Shirky udkom i denne måned med bogen Here Comes Everybody - The Power of Organizing Without Organizations. Jeg har ikke læst den endnu udover første kapitel, men som så meget andet litteratur af samme kaliber, så begynder den selvfølgelig med et empirisk eksempel (ligesom Wikinomics af Tapscott og Williams med deres Goldcorp eksempel). Shirky’s eksempel er en glemt og senere stjålen mobil, som erobres tilbage efter massiv hjælp og samarbejde blandt mange mennesker online.

Indtil videre ser jeg frem til at læse bogen, som virker relevant at bruge i specialet. Noget af det relevante kan ses her i kortere format, hvor Shirky holder forelæsning på Berkman Center for Internet and Society . (NB: det varer ca. 40 min.).

Han fremlægger bl.a. pointer om:

1. Gruppehandling er blevet lettere gennem internettets muligheder
2. Internettet som netværk er født til grupper, fordi det kan imødekomme en gruppes sociale kompleksitet gennem dets potentiale for at linke/føre mange mennesker sammen.
3. Gennem dette potentiale bliver grupper mere end deres samlede hele (hvor er den nu hørt før…)
4. Han fremlægger fire måder for gruppe-handlen: deling, konversation, kollaboration og kollektiv handlen. Kollektiv handlen er individets højeste form for social handling.
5. Og kollektiv handlen vil der ses mere af med internettets sociale værktøjer.

Vi kan vist godt drage nytte af ideen om kollektiv handlen gennem digitale sociale værktøjer:-)