Flash Mob

March 14th, 2008 by Lotte

Vi beskæftiger os med mobilisering ved ungdomshusbevægelsens kamp for et ungdomshus. Selvom det er vores fokusområde, så kan man godt nogle gange træde udenfor dette for at opleve noget nyt.

Det gjorde jeg i går. Jeg var med til en såkaldt Flashmob.

Via Facebook og Myspace (samt et hint i fredagsbaren) havde vi opsnappet, at der skulle foregå en Flashmob i København d. 13 marts. At folk samles for at lave en happening uden at de kender hinanden er interessant.

Et er, at information og dermed mulighed for at samle mange er let og hurtig via sociale netværk. Noget andet er, at de deltagende ser det som et troværdigt event, hvor de gerne vil gøre en unormal handling. Det kunne lige så godt have været en joke (total flokdyr koncept…). Men fordi der i sociale netværk er indlagt en troværdighedslinie - altså min ven har en ven, som har en ven, der igen har ven og det er alle sammen venner, derfor er de rigtige mennesker og til at stole på - så er barriererne for mobiliserende og unormal handling sænket.

Flashmob’en gik i øvrigt ud på at mødes kl. 17:30 ved Storkespringvandet. Derefter lede efter en gul kasse med en flyer i. På flyeren stod ders at vi skulle gå til to butikker, vælge én og gå derind. Her skulle vi vente til 17:39. Så skulle vi storme ud af butikken og råbe af den anden gruppe, som havde stormet ud af deres butik. Efter mange råb skulle vi trække vores banan og råbe bang, hvorefter vi skulle falde døde om. Efter 20 sek. som død, skulle vi rejse os op og gå som om intet var hændt.

Creative Commons License